Det lykkedes med pacemaker

Så nåede vi endeligt helt i mål med Babys pacemaker. I søndags var det igen tid for at drage mod Rigshospitalet. Og efter en lynhurtig blodprøve i fingeren, så kunne vi bruge resten af eftermiddagen på at hygge os på Strøget med en is.

Mandag morgen stod den på operation fra morgenstunden. Baby var nummer et i køen. Noget med at babyer generelt ikke er så vilde med at faste 😉 Heldigvis så bliver Baby stadig ammet, så der skulle kun fastes i fire timer inden operationen. Havde hun nu været på MME, så havde det været seks timer inden. Så hurra for amning.

Vi gik selv ned med hende til operationsstuen og jeg lagde hende på lejet. Hun var bestemt ikke vild med anæstesi masken, så hun skreg som en besat. Den positive vinkel var, at så gik bedøvelsen noget hurtigere, da hun fik trukket mere luft ned. Det var ikke den sjoveste oplevelse, at efterlade vores lille baby der på operationslejet. De efterfølgende lange timer gik med en tur i Fælledparken. Men til sidst kunne vi ikke vente længere, og gik op og ventede på afdelingen i stedet.

Endelig ringede Kirurgen, at de var færdige og at operationen var gået helt som planlagt. Så nu havde Baby fået sin pacemaker, og hun ville komme på på intensivafdelingen 4141 i løbet af en halv times tid. Der endte dog med at gå en time, men endelig kom vores baby 🙂 Pakket ind i ledning, drop og lagt i respirator. Ikke noget overraskende der – hun har været pakket ind i ledninger masser af gange tidligere.

På intensivafdelingen gik de igang med at vække hende. Og lige det tidspunkt hvor hun vågnede var faktisk det allerværste i hele forløbet. Når man ligger i respirator har man en tube nede i halsen forbi stemmebåndene. Det betyder, at vi kunne se at hun skreg helt vildt og var så ked af det. Men der kom absolut ingen lyd. Meget ubehagelig oplevelse, og også den oplevelse der virkede stærkest under hele opholdet på Riget.

Men allerede efter nogle timer var hun så vågen, at vi kunne komme ned på den almindelige afdeling 4144. De havde allerede kontrolleret hendes pacemaker mens hun lå på intensiv, så den fungerede helt som den skulle. Og vi fik en transmitter med hjem, som taler med hendes pacemaker hver nat og sender data til hospitalet.

Hun var dog blevet udstyret med et dræn, og første plan var at det skulle ud tirsdag morgen. Men desværre var der kommet en del væske i drænet, så det blev udsat til onsdag morgen. Der kom det dog heldigvis ud. Igen i narkose. Denne gang var det dog en noget lettere oplevelse, for her kunne hun få den indledende bedøvelse i sit halskateter. Så hun opdagede slet ikke noget før hun sov, og så blev vi lige sendt på gangen et par minutter mens de fjernede drænet og syede et par sting. Da vi kom ind igen var Baby allerede vågen og helt frisk.

Torsdag morgen kunne vi godt mærke hvor det gik henad, og at vi nok nærmede os en udskrivning. Hjertescanningen onsdag eftermiddag havde ikke vist noget væske omkring hjertet. Og efterfølgende scanning torsdag formiddag viste heller ingen væske. Og så var det tid til udskrivning.

Så i alt varede hele forløbet fra mandag morgen til torsdag middag. Og vi har hele tiden været omgivet af rigtig dygtige mennesker i Børnehjerteteamet. De er simpelthen deres vægt værd i guld, og vi kan dårligt udtrykke vores taknemmelighed i ord.

Etiket: , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*