AV-blok – hvad er det

Den helt uvidenskabelige forklaring af “AV-blok” er at det “bare” er en ledning der er defekt mellem forkamrene og hjertekamrene. Det er normalvis forkamrene, som via sinusknuden, der styrer takten i hjerteslagene, og umiddelbart efter sender besked videre til hjertekamrene om at pumpe. Hvis denne elektriske forbindelse er i stykker, så er det et “nødprogram” som får hjertekamrene til at pumpe.

Der findes forskellige grader af AV-blok, og den komplette blokade er en “grad III”. Eller også kaldet en “komplet AV-blok”.

I vores tilfælde, så er ledningen gået i stykker grundet nogle antistoffer i Mor, som har vandret via navlestrengen over i Baby og har ødelagt ledningen. Her hos os skyldes det Sjögrens.

Jeg kan huske at da vi lige havde fået beskeden af Kardiologen, så kastede vi os naturligvis over Google. Og der findes rigtig meget på Google om AV-blok – især på engelsk. Meget af materialet skal dog læses ret kritisk. Mange af artiklerne er op til 25 år gamle. Og flere gange, så var der også andre diagnoser indblandet, så der også var fysiske defekter i hjertet, og ikke “kun” noget galt i det elektriske system.

Vi er så heldige, at Baby kun har fejl i ledningsnettet, og ingen fysiske skavanker. Og det gør udsigterne langt bedre.

Hvis du gerne vil læse lidt mere om AV-blok og Sjögrens, så er disse to artikler i den mere fornuftige kategori:

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2731088/

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3558034/

Etiket: , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*